Jordbruget

FADYKO og Palleshavegaard

FADYKO er en afdeling af Palleshavegaard, der er et regenererende jordbrug ved Ringe, hvor der arbejdes for at genopbygge jorden uden gift og destruktive landbrugsmetoder. Palleshavegaard producerer fødevarer, der genopbygger kroppen og skaber ernæringsmæssig værdi for kroppens indre og ydre sundhed. På gården er naturen, jorden, mennesker, dyr og planter vigtigere end ønsket om effektiv vækst, og derfor har rammerne på gården en meget naturlig anvendelighed i arbejdet med udsatte børn og familier, som ofte har brug for at mærke sig selv og finde en retning i livet.

På jordbruget er der besøgsdyr, skov, natur og andre aktivitetsmuligheder, som giver forløb i FADYKO mulighed for at anvende disse, hvis det giver mening i forhold til den pågældende indsats og borgernes behov. Vores erfaring er, at dyrene og naturen på gården har en positiv indvirkning på menneskets nervesystem, hvilket gør det muligt at nå ind til den enkelte og skabe udvikling med markant højere succesrate.

Forskning og fremtidige projekter

Palleshavegaard og FADYKO vil i 2026 være med i et forskningsprojekt, der arbejder med børn og unges trivsel og udvikling, hvor en relation til jordbrugets muligheder for indre udvikling er udgangspunktet for forandring.

Mere info om projektet kommer senere.

Kontakt os

Har I brug for at tale om mulighederne for et forløb, er I velkomne til at tage kontakt og få en indledende samtale om jeres situation. Ring på +45 23 86 23 74 eller skriv til kontakt@fadyko.dk, hvis I ønsker at høre mere.

23 86 23 74 Send mail